Historie Udskriv Email
Artikler - Om kirken
Artikel indeks
Historie
Kirken
Kirkens indre
Kirken udenfor
Ordforklaring
Alle sider

Midt i Tiset sogn, ca. 13 km syd for Århus, ligger Tiset kirke - højt og frit i landskabet nær Gammel Horsensvej. Den middelalderlige kirkebygning består af et romansk kor og skib fra slutningen af 1100-tallet, og tårn og våbenhus, der i gotisk stil er bygget til omkring år 1500.

Kirken, der fra begyndelsen var underlagt det katolske bispesæde i Århus, blev ved reformationen i 1536 lagt ind under Kronen. Kongen overdrog i 1687 kirken til godset ‘Constantinsborg’, der i 1799 solgte Tiset kirke til præsten og fire gårdmænd. Senere afhændede disse kirken til sognets beboere. Siden 1961 har Tiset kirke været en selvejende kirke - med kirke og tilhørende præstegårdsjord administreret af kirkens menighedsråd.

Mens Tiset kirke tilhørte Kronen, led den stor skade, da svenske soldater under Torstenssonkrigen i 1643-45 ribbede kirken for kostbarheder og blandt andet holdt kvæg på kirkegården. Bedre blev det ikke under følgende ejer, der var mere interesseret i at indkassere sognets kirketiende og Tiset kirkes øvrige indtægter end i at foretage den nødvendige vedligeholdelse af kirken, som derfor i nogle hundrede år blev forsømt og meget forfalden.

Nytårsnat 1966/67 udbrød der brand i Tiset kirke. Som kirken fremtræder i dag, er den et smukt resultat af den gennemgribende restaurering, der fulgte i årene frem til 1973.


Teksten er skrevet af Hans Møller og stammer fra en brochure udgivet af Tiset Menighedsråd 2003.



 

Kalender

jan Februar 2012 mar
ManTirOnsTorFre
   1  2  3  4  5
  6  7  8  9101112
13141516171819
20212223242526
272829 

Søg

Administration

Free template 'Colorfall' by [ Anch ] Gorsk.net Studio. Please, don't remove this hidden copyleft!