Du er her: 

Undervisning i korsang

Har du lyst til at synge i kor? Så kom og vær med tirsdag den 22. januar 2019 kl. 18.45 i Tiset Sognehus, Gl. Horsensvej 77, 8355 Solbjerg!

I januar begynder vi i Tiset et nyt øvekor, som er et tilbud til alle, der kunne tænke sig at synge i kor, men har ingen eller kun lidt erfaring, og som derfor i første omgang gerne vil prøve, hvad det vil sige at synge i et kor.

Vi vil mødes en gang om ugen i Tiset Sognehus, Gl. Horsensvej 77, 8355 Solbjerg, hvor vi lærer om noder, så alle i løbet af et stykke tid vil være i stand til at forstå og bruge noderne til at synge efter, - man behøver altså ikke at have noget kendskab til noder på forhånd. Vi vil også lave stemmeøvelser og synge forskellige flerstemmige sange.

Øvekoret vil køre som et 3 måneders kursus, der begyndte tirsdag, den 22. januar og slutter tirsdag, den 9. april - alle gange fra kl. 18.45-19.30.

Har man i løbet af kurset fået mod på mere, kan man tale med korets leder Jan Ole Christiansen, om at fortsætte i Tiset Koret, der øver tirsdage kl. 19.30-21.30.

Kurset er gratis. Har du lyst til at deltage, så ring til Jan Ole Christiansen på tlf. 2553-2731 eller send en mail til janolechr@gmail.com


Jan Ole Christiansen